Æg-latte den ultimative morgenmad

Skærmbillede 2016-02-11 kl. 13.54.05

Jeg ved det lyder lidt specielt med æg i din kaffe, og jeg ved at det er grænseoverskridende for mange at skulle spise rå æg, men dén her æg-latte er simpelthen noget af det mest lækre laktosefri latte jeg har fået længe. Jeg er personlig meget glad for en mandelmælk-latte, MEN man kan bare ikke komme udenom at den smager ekstremt meget af mandelmælk og det synes jeg altså godt kan blive lidt for meget nogle gange. Ud over det har jeg en bror, som er allergisk overfor mandler, og som jeg meget gerne vil introducere et andet paleo venlig, laktosefri alternativ til.

Æg, er i min verden det perfekte, komplette måltid. Det indeholder fedt, proteiner, vitaminer og det er generelt bare en rigtig god kilde til diverse mikronæringstoffer. Så det er selvfølgelig oplagt at det bliver indviet i min morgenrutine med min bulletproof kaffe, især da jeg har brug for et andet fedtholdigt alternativ til min smør i kaffen her i vinter perioden,  hvilket du kan læse om her – desuden er æg perfekt til latte på grund af sin emulgerende effekt, hvilket gør din drik utrolig cremet.

Selv vores overforsigtige fødevarestyrelse har givet grønt lys til rå DANSKE æg, da risikoen for salmonella er utrolig lille i disse, så der er ingen bekymringer.  Nå, men her er min version så af en opgraderet bulletproof æg-latte, håber du tør vove dig ud i det:)

Ingredienser

  • 1 spsk rå kakaopulver
  • 1 æg
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 spsk kokosolie
  • 1 spsk MCT olie
  • 2 1/2 dl færdig brygget kaffe
  • (evt. 1 tsk sukrin – hvis du vil have den lidt sødere)

Fremgangsmåde

Denne fremgangsmetode synes jeg er bedst, så din kaffe er så varm som mulig, uden at proteinet i ægget begynder at stivne.

  • Kog vand og skol dit æg, opvarm din kop og dit blenderglas
  • Hæld alle ingredienser op i blenderglasset (kun 1/2 dl af kaffen) og blend!
  • Hæld blandingen op i din kop og top den af med resten af din varme kaffe

Velbekomme!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *