Det sidste måltid


Hvis du nogensinde har skulle starte på en slankekur eller specifik diæt, så er der stor sandsynlighed for at du en gang eller to har stået foran dit køleskab, slikskabet eller nede i supermarkedet dagene op til og tænkt at du ligeså godt kan give den en ekstra skalle med alt det som du elsker at spise og som bliver strengt forbudt når kuren starter.

Imorgen er dag 1, en ny dag! Jeg må ikke få det igen i meget lang tid,
så jeg kan ligeså godt spise alt nu!

Du spiser pladen med mælkechokolade, flødeisen, en røvfuld bland-selv-slik, burgeren m. bacon, ost og også lige en omgang fritter og spiser måske mere end du egentlig har lyst og plads til. For imorgen (som egentlig var for tre dage siden) starter du din rejse mod det sunde liv, hvor din hverdag bliver fyldt med overskud, grøntsagstænger, chiagrød, grønne smoothies… og total afsavn.

For nogle er dette starten på et liv i en ond cirkel og drænende vekslen mellem slankekur, hvor der enten er fuldstændig kontrol og restriktivt indtag eller total magtesløshed og overspisninger.
Hvis det lyder bekendt, så er du absolut ikke alene.

The last supper syndrome

I USA kaldes det blandt sundhedsprofessionelle “The last supper syndrome” (det sidste måltid syndrom), som blandt andet beskrives som én af årsagerne til at slankekure ofte giver bagslag. Kort sagt, så er det et tegn på et dysfunktionelt tankemønster omkring mad og en alt-eller-intet tankegang, hvor man ophøjer nogle madvarer som “clean” og rigtige og andre fornedres som syndige og forkerte. Du kan læse mere om alt-eller-intet tankegang i mit blogindlæg her.

Jeg læste engang en, som beskrev det som “the fuck-it diet”, som man er på mellem slankekure, hvilket egentlig beskriver den alt-eller-intet tankegang ret godt.

“Nu har jeg alligevel ødelagt det, så fuck it!”

Fuck it, jeg starter på kuren igen imorgen”

Personer som har tendens til at bukke under for en “det sidste måltid” tilgang til at spise, behøver ikke engang at skulle starte på en kur for at “falde i”. Blot tanken om at skulle på kur eller at opdele det man spiser som værende rigtig og forkert, kan for nogle være en trigger

Er du (u)bevidst restriktiv?

Selvom du egentlig ikke er fysisk restriktiv omkring dit indtag af mad, så kan den mentale restriktion ligeså vel være skyld i overspisninger. Nedenstående eksempler er alle restriktive tankemønstre:

“Jeg spiser denne rawbar baseret på dadler og mandelmasse,
istedet for den chokoladebar jeg i virkeligheden craver for det er sundere”

“Jeg må gerne spise det stykke kage, men kun hvis jeg formår at nyde hver en bid og levner”

“Selvom jeg godt må spise lige hvad jeg vil, så burde jeg ikke gøre det”

“Jeg fortjener ikke at spise det, jeg er jo overvægtig”

“Hvis man spiser intuitivt, bør man ikke spise særlig meget”

“Jeg kan godt spise den pose slik, men så skal jeg også træne imorgen tidlig” 

“Jeg har trænet hårdt, så nu kan jeg godt spise dessert”

“Jeg stoler ikke på mig selv omkring mad, jeg kan ikke styre mig”

Hvis mad giver dig stress, hvis du dømmer dig selv og din adfærd omkring mad og træning, så er du stadig i det restriktive mønster og det kan være en del af forklaring til, hvorfor du stadig kæmper med periodiske overspisninger.

Slip diæt mentaliteten!

Du har måske hørt det før, hvis du skal komme dine overspisninger til livs, så skal du undgå den restriktive tilgang til mad!

Det gælder både de fysiske restriktioner, hvor du f.eks. undlader specifikke fødevaregrupper og de mentale restriktioner, som beskrevet ovenstående.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men i sidste ende betyder det altså at du skal slippe diætmentaliteten. For hvor meget har den egentlig hjulpet dig indtil videre?

Hvis du været på slankekure i mange år, kan det være utrolig svært bare at slippe denne måde at tænke på, i den slankekultur som vi lever i.

Hvad skal du gøre?

Et sted at starte kan være at erstatte nogle af alle de fysiske og mentale restriktioner og diæt mindset med en ikke-diæt tilgang til maden igen, for sandheden er desto færre regler du skaber omkring mad, desto mindre får det lov til at fylde i dit hovede.

 

 

og husk…

Du skal ikke gøre dig fortjent til at spise, ALLE mennesker fortjener at spise uanset størrelse og vægt.

Dit værd og følelse af succes, kan og bør ikke måles på hvor “rigtigt og sundt” dit måltid har været.

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *