Udvid din komfortzone og skab en sundere livsstil.

Jeg har for nyligt været på det man kalder et “silent-retreat”. Det gik i bund og grund ud på at man i ni dage mediterede fra man stod op, til man gik i seng, med små afbrydelser i form af praktiske gøremål (som at gøre rent, vaske op, hjælpe med at lave mad og lign.) og 3 måltider mad.

Under retreatet var der altså ingen telefon, internet, tv, radio eller samtale mellem deltagere til at “distrahere” eller underholde sig med.

Hvorfor fanden vil du udsætte dig selv for det?
…fordi det er udenfor min komfortzone.

Lad mig forklare. Jeg tog på det her retreat af flere årsager. Den ene årsag var at jeg for nyligt havde afsluttet et otte ugers kursus i MBSR (Mindfulness Baseret Stres Reduktion) på AAU samt skrevet min afsluttende bacheloropgave om effekten af mindfulness i forbindelse med behandling af overspisning (BED) og derfor ønskede jeg at udvikle mine meditationsviden og -kompetencer.

Den anden grund var simpelthen, at jeg mærkede en kraftig modstand i mig allerede første gang, jeg hørte om denne type af “ophold” for snart to år siden. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at skulle være alene med mig selv og mine tanker, så længe uden at blive bims!

Efter at have tygget på ideen om et silent-retreat i to år, indså jeg at den største grund til jeg ikke ville afsted, var frygt. Jeg var bange for at være alene med mit eget hovede, for at finde noget “derinde” som jeg ikke ville bryde mig om og måske endda endnu mere for at der slet ikke var noget at finde, hvis jeg virkelig granskede mit sind og at jeg så bare ville kede mig.

Så hvorfor tog jeg afsted? Fordi det var tilpas nok udenfor min komfortzone, til at jeg synes det var lidt angstprovokerende og skræmmende, men ikke så meget at det udviklede sig til reel angst og stress.
For hvad var egentlig det værste som kunne ske? At jeg bare kunne tage hjem igen…

Det er det, som definerer mig

Det er ikke første gang at jeg har truffet en beslutning som denne. Jeg har efterhånden gjort det en del gange. Nogle af dem var blandt andet at jeg flyttede til København uden at have et job, hjem eller uddannelse der ventende på mig, men alligevel tog chancen. Rejste til Ghana uden at have nogen idé om hvad jeg kunne forvente, samt tog tre måneders praktik i Thailand. Og nu vender jeg snuden tilbage mod Jylland sammen med min mand, igen uden at have sikret hverken boligsituation eller arbejde.

Det har ikke altid været nemt, faktisk har det til tider været pisse hamrende hårdt. Så hårdt at jeg endte med at forkorte mit ophold med to måneder i Ghana, fordi jeg ikke kunne holde det ud.

Men hver gang har jeg udviklet mig, og det er disse handlinger som definerer mig!

Det er også disse situationer, som får mig til at værdsætte alle de små og store ting i livet. Eksempelvis har alle mine lange rejser øget min kærlig til Danmark og virkelig fået mig til at værdsætte, hvor heldig jeg er at leve i et land hvor jeg kan drikke rent vand fra hanen, hvor vi ikke kæmper med voldsomme naturkatastrofer, hvor korruption ikke er hverdag, hvor jeg som kvinde har rettigheder, ytringsfrihed osv.

 

 

Skal man så aldrig befinde sig i sin komfortzone? 

I den danske ordbog beskrives definitionen af komfortzone som følgende: “Situation hvor man føler sig tryg og ikke bliver usikker”. Synonymer for ordet, er blandet andet ‘tryghedszone’ og ‘behageligt område’.

Der er ingen tvivl om at komfortzone er positivt ladet. Det er behageligt, og hvem vil ikke have det?

Indenfor psykologien taler man ofte om den nærmeste udviklingszone, som ligger lige udenfor din komfortzone, så for at lære og udvikle dig, kræver det at du træder ud af denne zone. Det betyder bare ikke, at du altid skal bestræbe dig på at træde så langt ud af din komfortzone som muligt.

Komfortzone skal nemlig betragtes som noget rart. Der hvor du ikke skal stresse, der hvor mange handlinger foregår på autopilot, fordi du kan være tryg. Der hvor dine vaner allerede er placeret.

Hvis vi altid skulle træde ud af vores komfortzone, ville vi være død-hamrende stressede.

For det kræver ret meget energi at være derude, hvor alting er anderledes og lidt ukomfortabelt og det er derfor at det er vigtig at du tager små skridt, så du ikke bliver overvældet.

Udvid din komfortzone gennem eksponering

Indenfor den kognitive psykologi bruger man en teknik, som kaldes eksponering. Det bruges blandt andet hos patienter, der lider af angst. Her får personen hjælp til at gradvist udsætte sig for særlige situationer, der vækker angst.

Ideen er at ved gradueret eksponering for situationer, som ligger lidt udenfor din komfortzone, at du stille og roligt udvider denne zone til at inkludere flere og flere situationer.

Hvordan kan du bruge det til en sundere livsstil?

Jeg møder ofte mennesker, som gerne vil ændre deres livsstil i en sundere retning. For dem handler det ofte om at de gerne vil inkorporere noget mere træning eller spise noget mere grønt. Problemet er at de har prøvet, mange gange uden succes, hvorfor? Fordi de er trådt alt for langt ud af deres komfortzone fra starten af.

Hvis du er gået fra at du overhovedet ikke træner, kan det for nogle være decideret angst- og stressprovokerende bare at tænke på at tage op i et motionscenter eller hoppe på et stram-op hold eller træne 4-5 gange om ugen. Det er ofte den følelse, der forhindrer os i at tage afsted og desværre også ofte det som vi tror der SKAL til. Men der er heldigvis en meget mere bæredygtig løsning.
Istedet skal du finde ud af hvilken form for bevægelse eller aktivitet, du kan lide og så gradvist eksponere dig for denne.
Det er ligegyldig hvilken form for aktivitet, det er (gå ture, cykle, svømme, danse, havearbejde). Hvad end det er, så prøv at start dér. Gå en tur, men i lidt højere fart, lidt længere eller oftere end du plejer. Og sæt tid af til den aktivitet.

Det samme kan gøres ved dit ønske om at spise flere grøntsager. Hvis du generelt ikke kan lide at spise grøntsager, eller ikke kan fordrage dem rå. Så formindsker du dine odds for at lykkedes gevaldigt, hvis du tror på at den eneste rigtige løsning, er at spise en stor salat til frokost hver dag.
Start igen småt og stil dig selv spørgsmål som: Er der nogle grøntsager jeg godt kan spise, er der nogle som jeg i det mindste kunne spise i en sammenkogt ret? Hvordan kan jeg få én grøntsag i min mad uden det vil ødelægge hele retten for mig,

You get the picture…Pointen er at du starter småt og

gradvist eksponerer dig selv for flere situationer.

Hvad er det værste, der kan ske?

En filosofi som jeg har taget til mig fra min mand, er at stille mig selv netop dét spørgsmål hver gang en ny mulig dukker op, som føles udenfor min komfortzone. Det handler om at konkretisere helt specifikt, hvad der reelt vil ske, hvis jeg forfølger den mulighed. Helt konkret kan jeg finde på at skrive det ned på et stykke papir som en slags fordel og ulempeliste. Ofte når vi ser det sort på hvidt, føles det mere overskueligt at tage “chancen”.

Husk også at arbejde med at acceptere, at du vil lide nederlag nogle gange. Det er en uundgåelig præmis af det at være menneske. Du kan ikke altid lykkes, men du kan øge dine odds, hvis du tager små skridt og sænker barren en smule for dig selv.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *